Politik | Bom & Bjerkes blog

Tag Politik

BoBradio: Drengestreger på Borgen

Kære abonnent.

“Der er IKKE fejet noget ind under gulvtæppet”

I morgen onsdag handler BoBRadio på 24syv kl. 14.00 om sprutdomme, sexchikane, skattesager, bilagsfusk og bopælspligt, mørkets fyrster, rækværk og markiser, jagtrifler og jægerbøger, PET, narkogæld og fadbamser – vi mangler 4 sager, og så har vi en hel julekalender af rænkespil og korruptionssager på Tinge. Lyt med i morgen når vi sender om magt, kneb og køn. Vi vil forsøge at afklæde magtens væsen og se om der gemmer sig en mand eller kvinde bag ved.

Som altid ring ind på 20 24 7 24 7 og giv dit besyv med. Hvorfor er det hovedsageligt borgerlige mænd der ikke kan opføre sig ordentligt?

kh Bom og Bjerke

 

BoB og de Blå 3: Kampen om moderdyret


BoB blogger med de blå damer fra DamefrokostenKvinfos blog. Følg med her og kommentér gerne derinde

Det er egentlig et grotest paradoks. Mens vi nu i ti meget lange borgerlige år har hørt, hvordan Big Mother samfundet, aka. Omsorgssafundet, aka. Velfærdssamfundet, aka. den omklamrende, oppustelige, kvælende,

Tilfældet Lene

Her bor vi!

 

 
BoB’erne er gået de danske politikere i bedene og har været på ferie med vores respektive familier. Vi trængte bare til at være sammen med vores mænd og børn og valgte derfor at stole på, at andre ville klare ærterne, mens vi var væk og fik lidt sand mellem tæerne. Og det var skønt at være væk; batterierne er genopladede, parforholdet fik en chance mere og ungerne kan igen huske vores ansigter.

Eller også var vi netop ikke på ferie. Måske valgte vi også her at abe efter landets hårdtarbejdende ministre og arbejde os selv til døde over en eller anden deadline, som bare ikke kunne vente, og som efterlod vores mand og børn på dørtærsklen til et hus, der engang rummede en familie med forventninger til et andet liv. Nu var der så et suk over at familien endnu engang kom i anden række. 

Udenrigsministerens insisteren på at tage på ferie frem for til internationalt møde er blevet en ukontrollabel gærdej mellem fingrene på hende. Hun har sikkert klumret gevaldigt i det på alle måder. Og måske er hun også doven og alt muligt. Men alt det preller på BoB.  Vi ser på sagen i en helt anden nøddeskal. Den skal, hvor der inde i midten ligger et feministisk dilemma, blandt andet sat i tale af alle kommentatorers alter pater Hans Engell; “Man kan ikke både være familiemor og udenrigsminister“! Tag den. Og bag Engell gik mændene med kostene og fejede for egen dør, hvorefter de skubbede hele møget foran Lenes. 

Måske var verden bedre tjent med, at Engells generation og deres halehæng holdt mund, og at vi fik flere folk, der både passede deres familier OG var gode ministre? Dagens verden er resultatet af endeløse topmøder, gustne håndtryk og ikoner, der brunnæser hinanden på fjernsyn. De lover bod og bedring, miljø og menneskerettigheder, fred og fordragelighed med den ene hånd og sælger krig og tynd te med en anden. 

Da lille kuldslåede Henriette Kjær kom til Espersens forsvar og ymtede noget om, at kvinder også gerne vil være sammen med deres familie, for store überdommer Politiken i blækhuset og roste Espersen for netop ikke at have spillet kønskortet.  Vi ved godt, at fortrængninger omkring køn er en dyd på Politiken, men at der ligefrem skulle være kønsneutralt farvand omkring Lene? 

Nej, Lene vil ikke omklamres af elitefeminister. Faktisk har hun gjort sig umage i hele sin lange karriere for selv at tage æren for sin vej til toppen. Hun har aldrig spillet offer-kortet. Dygtig pige eller total ignorant over for tingenes store sammenhæng? BoB nøjes med at klappe hende på skulderen i gammeldags søstersolidaritet. Fuck dem, Lene. Hvis over 90 % af danskerne synes du er helt tosset, så er vi ikke i blandt. 

Vi så, at din nordjyske no-nonsense forsvandt fuldstændig fra dit gæve ansigt og blev afløst af en bævende krusning på overlæben, der afslørede, at du var på nippet til at tude over angrebet fra Piraterne på det yderste højre. Vi faldt for dig, da du fremstammede, at du faktisk normalt arbejder 18 timer i døgnet (kan nogen finde klippet, poster vi det gerne) Du var ramt, og vi mærkede det. 

Her har kvindelige politikere lært at messe “don’t let the Bastards get you down” hver morgen til sig selv i spejlet, og så fik de alligevel Lene som  i ”Kronprinsessen” af Hanne-Vibeke Holst. BoB vil naturligvis aldrig lære at forstå en kvinde, der på sin første større tjans i landets næsthøjeste embede foretrækker Mallorca fremfor at smutte til Canada for at diskutere Arktis og møde Hillary Clinton. Men vi forstår rigtig godt, at man uanset, hvilken post man besidder, bare en gang imellem bare har lyst til at blæse det hele et stykke, tage sin familie under armen og flygte langt væk. 

Men hvad kan vi lære af det? 

a. Det er stadig et adelsmærke at lægge tørre timer frem for engagement. Fysisk tilstedeværelse tæller alle vegne. 

b. Moderskab er ingen kvalifikation i dansk politik - uanset hvad de skriver om moderne ledelse. 

c. Det er bedøvende ligegyldigt, hvor mange timer vores politikere spilder på at tirre, irritere, nedgøre og lægge fælder for hinanden, stå til regnskab og rådighed for et utal af mere eller mindre selvsvingende medier. 

d. At man er nødt til at arbejde både med og mod systemet på samme tid. En af BoBs femivenner citerede vidunderlige Inge Eriksen i et forsvar for hvorfor magtens dybe sorte ækle væsen er noget vi, altså alle vi kvindagtige, må lære at leve med, for ”vi kan ikke vente med at lave verden om til vi har et alternativ til alting”. 

Suk. BoB trænger til en ferie på Mallorca og så en askesky, mens vi er dernede.

Tillykke fru minister

Le Petit Poulailler

 

Det ligger ikke helt naturligt i BoBs dna at rose en borgerlig båd, der har sit anker yderst i det eddikesure højre, men ok, touché. Ministerrokaden er et lysende eksempel på, hvad kvoter kan gøre. Nogen har tilsyneladende sat sig for at kaste en stor bunke kvinder i det store maskuline magtmaskineri. Det ser godt ud. Det er ikke noget forgjort i at lade landet lede med en nogenlunde fornuftig fordeling af repræsentanter for dem, der bor der. Det er det, der hedder demokrati.
Nu må de nyudvalgte bare ikke falde i den dumme kulturelle fælde, som mange kvinder, der søger job, eller lige har fået et super fedt et gør. Som den nye undervisningsminister Tina Nedergaard, der straks talte ud af sin kønskulturelle kuffert: ”Jeg tror næppe, at jeg er udvalgt alene pga. min kunnen. Så kunne man nok have fundet en person der var mere egnet.” (Politikens bagside i dag - er der en læser, der kan finde det digitalt, så send det til os..) Sagt af en kvinde, som er cand. scient.pol og har haft fire forskellige ordførerposter!! Så BoBs jobcoach siger: ”Sludder og vrøvl, Tina – vi kender en del, der er kommet til fadet med mindre end det. Så klap kebabben, nyd det og gør dit bedste.”  (Så længe det varer, messer vi håbefuldt). 

Kan kvinder bringe et nyt politisk liv til torvs ved deres blotte repræsentative tilstedeværelse? Who knows? Det er i hvert fald med i BoBs aftenbøn.

Sæt fut i mormor

 [youtube=http://www.youtube.com/watch?v=AgHHX9R4Qtk&hl=en_US&fs=1&]

Der er lidt at tygge på her, hvor den ustyrligt morsomme komiker Sarah Silverman op til den sidste præsidentvalg i USA opfordrede sine velhavende bedsteforældre i den jødiske rigmandsghetto i Florida til at stemme på Obama. I en dansk kontekst kan man forestille sig, at du stiller dig op til den næste familiekomsammen og trygler dine forældre – eller hvis du er lidt yngre end Bom & Bjerke, også dine bedsteforældre, om at undlade  at stemme på en måde så landet her afmonteres stykke for stykke og ender som Pengeriget Danmark. Velfærdsstaten bliver så lille, at “den tilsidst kan druknes i et badekar”. 

Det er værd at give en tanke nu, hvor det f.eks. det med en stat i druknevenlig størrelse kommer frem i filmen Casino Jack and The United States of Money. Det er et stykke film om lobbyisme og minimalstat på et skræmmende plan.