Her bor vi!
BoB’erne er gået de danske politikere i bedene og har været på ferie med vores respektive familier. Vi trængte bare til at være sammen med vores mænd og børn og valgte derfor at stole på, at andre ville klare ærterne, mens vi var væk og fik lidt sand mellem tæerne. Og det var skønt at være væk; batterierne er genopladede, parforholdet fik en chance mere og ungerne kan igen huske vores ansigter.
Eller også var vi netop ikke på ferie. Måske valgte vi også her at abe efter landets hårdtarbejdende ministre og arbejde os selv til døde over en eller anden deadline, som bare ikke kunne vente, og som efterlod vores mand og børn på dørtærsklen til et hus, der engang rummede en familie med forventninger til et andet liv. Nu var der så et suk over at familien endnu engang kom i anden række.
Udenrigsministerens insisteren på at tage på ferie frem for til internationalt møde er blevet en ukontrollabel gærdej mellem fingrene på hende. Hun har sikkert klumret gevaldigt i det på alle måder. Og måske er hun også doven og alt muligt. Men alt det preller på BoB. Vi ser på sagen i en helt anden nøddeskal. Den skal, hvor der inde i midten ligger et feministisk dilemma, blandt andet sat i tale af alle kommentatorers alter pater Hans Engell; “Man kan ikke både være familiemor og udenrigsminister“! Tag den. Og bag Engell gik mændene med kostene og fejede for egen dør, hvorefter de skubbede hele møget foran Lenes.
Måske var verden bedre tjent med, at Engells generation og deres halehæng holdt mund, og at vi fik flere folk, der både passede deres familier OG var gode ministre? Dagens verden er resultatet af endeløse topmøder, gustne håndtryk og ikoner, der brunnæser hinanden på fjernsyn. De lover bod og bedring, miljø og menneskerettigheder, fred og fordragelighed med den ene hånd og sælger krig og tynd te med en anden.
Da lille kuldslåede Henriette Kjær kom til Espersens forsvar og ymtede noget om, at kvinder også gerne vil være sammen med deres familie, for store überdommer Politiken i blækhuset og roste Espersen for netop ikke at have spillet kønskortet. Vi ved godt, at fortrængninger omkring køn er en dyd på Politiken, men at der ligefrem skulle være kønsneutralt farvand omkring Lene?
Nej, Lene vil ikke omklamres af elitefeminister. Faktisk har hun gjort sig umage i hele sin lange karriere for selv at tage æren for sin vej til toppen. Hun har aldrig spillet offer-kortet. Dygtig pige eller total ignorant over for tingenes store sammenhæng? BoB nøjes med at klappe hende på skulderen i gammeldags søstersolidaritet. Fuck dem, Lene. Hvis over 90 % af danskerne synes du er helt tosset, så er vi ikke i blandt.
Vi så, at din nordjyske no-nonsense forsvandt fuldstændig fra dit gæve ansigt og blev afløst af en bævende krusning på overlæben, der afslørede, at du var på nippet til at tude over angrebet fra Piraterne på det yderste højre. Vi faldt for dig, da du fremstammede, at du faktisk normalt arbejder 18 timer i døgnet (kan nogen finde klippet, poster vi det gerne) Du var ramt, og vi mærkede det.
Her har kvindelige politikere lært at messe “don’t let the Bastards get you down” hver morgen til sig selv i spejlet, og så fik de alligevel Lene som i ”Kronprinsessen” af Hanne-Vibeke Holst. BoB vil naturligvis aldrig lære at forstå en kvinde, der på sin første større tjans i landets næsthøjeste embede foretrækker Mallorca fremfor at smutte til Canada for at diskutere Arktis og møde Hillary Clinton. Men vi forstår rigtig godt, at man uanset, hvilken post man besidder, bare en gang imellem bare har lyst til at blæse det hele et stykke, tage sin familie under armen og flygte langt væk.
Men hvad kan vi lære af det?
a. Det er stadig et adelsmærke at lægge tørre timer frem for engagement. Fysisk tilstedeværelse tæller alle vegne.
b. Moderskab er ingen kvalifikation i dansk politik - uanset hvad de skriver om moderne ledelse.
c. Det er bedøvende ligegyldigt, hvor mange timer vores politikere spilder på at tirre, irritere, nedgøre og lægge fælder for hinanden, stå til regnskab og rådighed for et utal af mere eller mindre selvsvingende medier.
d. At man er nødt til at arbejde både med og mod systemet på samme tid. En af BoBs femivenner citerede vidunderlige Inge Eriksen i et forsvar for hvorfor magtens dybe sorte ækle væsen er noget vi, altså alle vi kvindagtige, må lære at leve med, for ”vi kan ikke vente med at lave verden om til vi har et alternativ til alting”.
Suk. BoB trænger til en ferie på Mallorca og så en askesky, mens vi er dernede.
